Indkaldelse til Generalforsamling 2026
Dansk Tiroler Grauvieh Forening inviterer til generalforsamling lørdag den 14. marts 2026 hos Nordbæk Hereford i Egtved. Tilmelding senest 6. marts.
Dansk Tiroler Grauvieh Foreningen inviterer hermed til Generalforsamling 2026.
Dato: Lørdag den 14. marts 2026
Sted: Nordbæk Hereford – Henning og Jytte Have, Nordbækvej 17, 6040 Egtved
Program
Kl. 11.30 – Vi mødes til smørrebrød med øl/vand
Kl. 12.15 – Generalforsamling
Henning og Jytte har været så venlige at åbne dørene for os, så vi kan sidde i deres hyggelige jagtstue til det hele.
Efter generalforsamlingen vil Henning og Jytte fortælle om deres store passion for kødkvæg. De har haft Hereford i en del år og yder et stort arbejde for racen. Hvert år sælger de dyr både til udlandet og herhjemme i Danmark. De arbejder blandt andet med embryooverførsel for løbende at udvikle besætningen og deltager aktivt på de jyske dyrskuer. I år skal Henning også være dommer på Roskilde Dyrskue.
Ud over deres Hereford-besætning har de ca. 300 malkekøer. De vil fortælle om baggrunden for, at de sprang ud i dette projekt for nogle år siden.
Dagen sluttes af med rundvisning i deres spændende besætning samt kaffe og kage.
Pris
150 kr. pr. person – inkl. forplejning
Betales på konto: 9740 0003930785
Tilmelding
Tilmelding sker til:
Emil Bjerregaard
Tlf: 40 75 58 95
Eller mail: Grauviehdk@gmail.com
Sidste frist for tilmelding: Fredag den 6. marts 2026
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af 2 stemmetællere
3. Valg af referent
4. Formandens beretning samt godkendelse
5. Formanden fremlægger årsregnskab til godkendelse
6. Fastsættelse af kontingent for det følgende kalenderår
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt 1 suppleant
På valg er:
- Rene Nørgaard Nielsen – Modtager genvalg
- Anette Høy Andersen – Modtager ikke genvalg
- Malene Nielsen – Modtager genvalg
8. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant
På valg er:
- Tove Andersen
- Henning Nissen
9. Indkomne forslag
- Mulighed for pollethed i fremtiden?
- Ændring af vedtægter – se vedhæftet med synlige ændringsforslag
10. Eventuelt
Vi håber, at mange har lyst til at deltage i en spændende og hyggelig dag sammen med os.
Med venlig hilsen,
Dansk Tiroler Grauvieh Foreningen
